Vil du være den ansvarlige for et veldrevet og præsentabelt landbrug på herregården Palsgaard Gods A/S ved Juelsminde?
Og, vil du med reference til lederen af godsets ejer, Schou-Fondet, selvstændigt kunne stå for 770 HA landbrug og den løbende udvidelse?
Kan du svare ja til det, bør du søge stillingen som forvalter.
____________________________________________________________________________________
Da den nuværende forvalter fratræder efter knap 20 år, søges en ny med tiltrædelse primo 2026.
I stillingen som forvalter har du det overordnede ansvar for optimering af udbytter i markbruget, drift af bioenergianlægget til varmeforsyning til administrationen og avlsbygningerne samt vintersaltning på hele matriklen.
Markbruget, der med egen maskinpark beskæftiger 2-3 medarbejdere, drives bæredygtigt og konventionelt med traditionelle salgsafgrøder og frøavl til faste samarbejdspartnere.
I forbindelse med driften foretages en løbende klimatilpasning af markplanen ved valg af afgrøder og dyrkningsformer, der passer til boniteten i det kystnære og smukke område mellem Vejle og Horsens Fjord.
Forvalterens kompetencer og fokusområder
Vi søger en landbrugsuddannet forvalter med stærke kompetencer i planteavl og maskinvedligehold samt erfaring fra en lignende selvstændig stilling med ledelsesansvar.
Som forvalter forventes det, at du indlever dig i virksomhedskulturen, der både repræsenterer den innovative og globale fondsejede virksomhed, Palsgaard A/S, og det traditionsbundne slot- og herregårdsmiljø. For rette tilgang forventes det, at du enten bor i området eller bosætter dig på Palsgaard Gods og bidrager til, at der værnes om stedets kulturarv.

Det forventes, at du, som forvalter, har en god og realistisk vurderingsevne og er beslutningsdygtig og handlekraftig for at kunne agere selvstændigt.
Du skal ligeledes kunne kommunikere og samarbejde på mange niveauer, have ordenssans og udvise ordentlighed, idet disse egenskaber historisk er en vigtig del af Palsgaards måde at agere på.
Samarbejdet internt og eksternt
I stillingen refererer du til den ansvarlige leder af Schou-Fondet, som ejer Palsgaard Gods, og sammen prioriterer I de tiltag, der giver god mening for landbruget, miljøet og Palsgaards samlede image. Du foretager budgetlægning og -opfølgning, samt sikrer fokus på ordentlighed i kombination med optimal udnyttelse af ressourcerne.
Som forvalter samarbejder du med tilknyttede konsulenter, og opgaverne for dine ansvarsområder koordineres dagligt med de erfarne medarbejdere, herunder også ledelseskolleger med ansvar for skovbrug, bygningsvedligehold og parkområdet.
Palsgaard tilbyder dig
- At blive en del af en international produktionsvirksomhed i konstant udvikling og en stærk ESG-profil, et uformelt arbejdsmiljø og en familiær atmosfære
- Gage efter kvalifikationer og særdeles gode ansættelsesforhold, herunder overskudsdeling i form af en ekstra pensionsordning, 7 ugers ferie, sundhedsforsikring og massagetilbud, samt god kantineordning
- Tilbud om tjenestebolig samt tilhørende godskontor
- En god introduktion af og mulighed for løbende sparring med fratrædende forvalter
- Fælles mødested for land-, skov- og parkansatte i ”Den gamle smedje”.
- Deltagelse i personaleforeningens mange aktiviteter og interessegrupper, fx inden for jagt og fiskeri
- Mulighed for lange og gode relationer med kolleger og personer i lokalsamfundet, hvor du skal bidrage til den videre udvikling, samt et godt netværk af medhjælpere i høstsæsoner
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling nationalt og globalt, herunder deltagelse i Palsgaards Globale lederudvikling.

Sådan kommer du i betragtning til forvalterstillingen
Du ansøger stillingen ved at klikke på dette link og uploade ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. anbefalinger.
Herefter modtager du en opringning fra konsulent Anni Kohl, JobAdvice Management, der står for rekrutteringen og et gensidigt godt match, og som aftaler det videre forløb med dig.
Ønsker du at tale med Anni Kohl, inden du sender din ansøgning, bedes du sende en SMS med emnet: Palsgaard til mobil +45 40420316.
______________________________________________________________________
Livet på Palsgaard
Som forvalter bliver du en del af noget større, idet Schou-Fondet udover Palsgaard Slot, land- og skovbrug også er en global vækstvirksomhed med 450 ansatte i Danmark og 350 ansatte rundt omkring i verdenen. Dette indbefatter gæster og besøgende i den åbne slots- og skulpturpark samt til årlige kulturelle opsætning af musicals; Palsgaard Sommerspil.
Palsgaard A/S’ aktiviteter startede – naturligvis – med landbrugsdrift og en nysgerrighed på planteoliers anvendelsesmuligheder, der førte til den i dag globale virksomhed med produktion og salg af emulgatorer til den globale fødevare- og nonfoodindustri.
Palsgaard var en af Danmarks første private virksomheder, der i 1941 tilbød pension til medarbejderne for at skabe de bedste vilkår under og efter ansættelsen. Dette, samt mange andre personaleforhold, der kendetegner menneskesynet på Palsgaard, udmønter sig ofte i længerevarende og udviklende ansættelsesforhold med jævnlig fejring af 10-, 25-, 40- og 50-års jubilæer.
Besøg hjemmesiden
Palsgaard GodsBesøg hjemmesiden
Palsgaard A/S