Entusiastisk produktionschef søges til smågriseproduktion af 7 kilos grise med 3.500 søer, poltecentral og 15 medarbejdere
Brænder du håndværket, har du lyst til at lede gennem andre, og er du klar til at tage ansvar og træffe hurtige beslutninger, når det kræves?
Så er denne meningsfulde stilling måske noget for dig. Her får du mulighed for at optimere, udvikle og sætte dit præg på virksomhedens rejse mod at blive en af Danmarks 10 bedste besætninger.
Udvidet ledelsesstruktur – ny stilling
For at realisere virksomhedens vækstambitioner styrker ledelseskraften med denne nyoprettede stilling som produktionschef for sohold og poltecentral.
Som produktionschef refererer du til produktionsdirektøren Gorm og får til opgave at supportere fire afdelingsledere i at fastholde fokus på de KPI’er, der skaber størst værdi på bundlinjen.
Der er aktuelt 15 medarbejdere fordelt på fire produktionssatellitter, bestående af poltecentral og tre med søer – bemandet med ligeligt fordelt danske og udenlandske kolleger.
Et serviceteam står for vedligeholdelse af anlæg og inventar, og en farmsekretær understøtter dig med registrering af effektivitetskontrol og medicinregnskab.
Produktionschefens ansvar
Som produktionschef har du ansvar for teamet, produktionen og dyrevelfærden. Du er en vigtig del af fællesskabet og spiller en central rolle for det tværgående samarbejde mellem satellitterne.
Du udvikler produktionen gennem overordnet planlægning, LEAN-principper og et tæt og tillidsfuldt samarbejde med produktionsdirektøren. I direktørens fravær fungerer du som stedfortræder.
Sammen lægger I linjen for både interne og eksterne relationer, holder ugentlige ledersamtaler og udarbejder planer, som du efterfølgende omsætter til handling på de fire satellitter, ved:
- Ugentlige møder med afdelingslederne
- Tavlemøder med produktionsteamet og definition af ugens indsatsområder og opgaver
- Feedbackmøder om besætningen foregår direkte på staldgangen og inkluderer visning af processer i praksis
- Opfølgning på aftaler og sikring af afdelingsledernes ejerskab over nye tiltag.
De mere overordnede opgaver er:
- Udarbejdelse af vagt- og ferieplaner
- Budgetlægning og -opfølgning
- Indkøb og bestilling af forbrugsvarer
- Ledelsesfeedback og årlige udviklingssamtaler med afdelingslederne
- Planlægning af udvidelser, byggeri og logistik i forhold til besætningen
- Besøg fra dyrlæger og rådgivere.
Profil – aktiv og synlig produktionschef
Du motiveres af ledelse, brænder for griseproduktion og trives med at skabe resultater gennem andre. Du mestrer håndværket, interesserer dig for foderplaner og har fokus på kvalitet, dyrevelfærd og ressourceudnyttelse.
Du møder alle i øjenhøjde – fra elever til direktør – og lytter med oprigtig interesse. Du er nysgerrig, læringsorienteret og har en naturlig interesse for logistik og effektiv planlægning. Samtidig glædes du over at se dine medarbejdere udvikle sig.
Det forventes, at du har:
- Praktisk erfaring med større sohold
- Er uddannet landmand, produktionsleder, teknolog eller agrarøkonom
- Vilje, entusiasme og menneskeforståelse, der vægtes højt og kan kompensere for færre års ledererfaring.
Vrejlev Møllegård tilbyder
Du bliver en del af en moderne og fremtidssikret virksomhed grundlagt for 55 år siden af Kristian Kjær og siden 2008 ledet af ejerleder Thomas Kjær. Her er udvidelse og udvikling en naturlig del af hverdagen, båret af det rette mindset og høje faglige ambitioner.
Erhvervsbanks reklamefoto af ejerleder Thomas Kjær
Som produktionschef tilbydes du:
- Langsigtet ansættelse i en driftig og ambitiøs virksomhed
- Indflydelse og økonomisk indsigt
- Tillidsfuldt samarbejdsmiljø
- Faglig opdatering gennem kurser, møder og kongresser
- Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsordning
- Medarbejdergoder som frokostordning, arbejdstøj og sociale arrangementer
- Kontorplads i nyopført kontor- og mødebygning
- Mulighed for at bo tæt på arbejdspladsen – nær skole, idrætsfaciliteter og med kort afstand til Aalborg, Danmarks fjerdestørste by, med god infrastruktur, uddannelsescentre og 224.000 indbyggere i storbyområdet omkring Limfjorden.
Har stillingen din interesse?
Upload CV, bilag og en kort beskrivelse af din motivation (ansøgning) via dette
Link.
Du får derefter mulighed for en personlig eller virtuel samtale med Executive Consultant Anni Kohl, JobAdvice Management, der står for rekrutteringen og sikrer diskretion og fortrolighed.
Ønsker du at blive ringet op, så send en SMS til +45 40420316 med emnet CHEF.
Vi ser frem til at høre fra dig!
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Stærk organisation og datadrevet virksomhed
Vrejlev Møllegård er beliggende i Vrå, hjertet af Nordjylland og er en moderne fødevare- og energikoncern med fire synergiskabende produktionsgrene: GRIS, MARK, BIOGAS og BIOKUL, samt en stærk administration.
Virksomheden beskæftiger 70 dygtige og engagerede medarbejdere og tilbyder gode arbejdsforhold med lokal ansvarlighed. Griseproduktionen er PRRS-fri, og produktionsanlæggene er moderne og veldrevne – fordelt på 17 satellitejendomme.
På Vrejlev Møllegård træffes beslutninger på baggrund af data, faglig dialog og åbenhed. Det giver ledere et stærkt grundlag for at træffe daglige beslutninger, der understøtter vækst, innovation og teknologisk udvikling.
